12: Det var fedt at være barn!

Det var fedt at være barn! Alting smagte bedre og føltes vildere. Ens forældre var helte, man legede med jojo’s og Bratz, og verden var bare mindre. I dagens afsnit går vi ned af memory lane, og husker tilbage på tiden, hvor hverdagens kvaler ikke var større, end at de kunne løses med en nutellamad og mere tvtid. Vi taler om vores børnekærester, crushes, alle legene, legetøjet og osteklokken vi levede i. Er vi blevet de “voksne”, vi drømte om at blive?

Følg os og like:

11: Roskilde Blues Special

 

ROOOOSKILDEEEE, kan du HØRE MIG? Vi har været afsted på Roskilde, og har begge udfoldet os på en voksen og sofistikeret måde. Synes vi selv. Søndagen har ramt os, og hverdagen ligger, og venter lige om hjørnet. Vi magter det faktisk ikke. Vi magter ikke mandag. Vi ved ikke hvem vi rigtig er. Hvad er meningen med livet? Vi har det mærkeligt. Vi har Roskilde blues.

Følg os og like:

10: Tendenser No.1

Hvis tidens tendenser var en person, ville personen have conrows, gå i smalle Rihanna solbriller, bruge cykelhjelm, være veganer og ligge topløs på stranden. Tidens tendenser går i mange retninger, når man kigger i bybilledet, snakker med sine medmennesker og følger med på Instagram. I dagens afsnit taler vi om de gode og dårlige tendenser, vi har lagt mærke til.

Følg os og like:

9: DA FUTURE

Hvor ser vi os selv om 20 år? Hvor er Danmark, datingskulturen og vores generation? Alt dette og mere taler vi om i dagens afsnit, hvor vi reflekterer over, hvad DA FUTURE mon bringer. Vi har selv store visioner om hus i Sydfrankrig, lederjob, musikerliv i Californien og med Mexico som baghave. Vi slutter igen af med en gratis opfordring, som vi har indført de sidste par afsnit (og i dag med en suprise). I dag deler Olivia en tanke, og det kun kærlighed. Lyt med og få et godt grin.

Følg os og like:

8: Den månedlige rejse

I dag sender vi direkte reportage fra livmoderen i et intenst afsnit om PMS*, menstruation og alt hvad det inderbærer. Energien består primært af østrogen og lidt skæld ud. Vi har i dag begge fået menstruation med et tidsinterval på 20 min. Det bliver ikke mere autentisk, når vi b.la. taler om cyklus, de intense følelser, ømme bryster, og psykiske påvirkninger som vi oplever på vores månedlige rejse 12 gange om året. Fejr den internationale menstruationsdag med Ingen Kvaler Vi Taler i ørene.

*PMS er en forkortelse for Præmenstruelt Syndrom.

RETTELSE: I podcasten bliver det fejlagtigt nævnt at transmænd er, mænd som har skiftet køn til at blive kvinder. Transmænd er født som kvinder, men har skiftet køn til mænd. Dog er dette en problematisk måde at tale om transpersoner på. Transmænd er mænd, der blev tildelt kønnet kvinde ved fødslen, men nu identificerer sig som og/eller lever som mænd.

Følg os og like:

7: BIF

“I don’t care, who you are, where you’re from, what you did” synger Backstreet Boys og rammer lige ind på, hvad vi vil tale om i dagens afsnit. Vi taler om, hvor vi kommer fra, og tager udgangspunkt i vores første møde med hinanden. Olivia kommer fra Brøndby og Theresa fra København K. Havde vi selv fordomme over for hinanden? Bliver det set ned på, når man er fra forstaden? Og er det ikke vigtigere, hvor man ender henne i sit liv, fremfor hvor man har sine rødder i Danmark? Vi taler om vores oplevelser på godt og ondt.

Følg os og like:

6: Sommerstress

For 6 uger siden var søerne frosset til is. Nu står solen højt, og sommerkjolerne bliver luftet. Sommeren er dejlig, men med solens stråler følger også andre ting med. Bikinisæson, kropskomplekser, FOMO afledt af den intense stemning i byen, og lavt underskud på trods af højere dosis D-vitamin. Meeen, man kan også få sig en sommerflirt, en øl i solen og et smil med på cykelstien, for sommeren gør os danskere til gladere mennesker. Alt dette taler vi om i dagens afsnit!

Følg os og like:

5: I Owe You Nothing

I dagens afsnit taler vi om at føle sig utilstrækkelig. Vi taler om følelsen af at samfundet, ens arbejdsplads, studiet, vennerne og familien har urealistiske forventninger til, hvor meget man kan give af sig selv. Og skyldfølelsen! Der kommer, når man ikke kan opfylde de krav ens omgivelser stiller én. For os er der grænser for hvor tilgængelig, smilende og social man kan være. Vi spørger derfor os selv, om vi egentlig skylder nogen noget?

Følg os og like:

4: SoMey

Facebook, Instagram, Snapchat osv., alle apps, som giver os mulighed for at iscenesætte os selv for omverden, så vi fremstår perfekte. Hvordan påvirker SoMe (Sociale Medier) vores liv? Hvordan styrer de vores hverdag? Og hvordan kan det være, mange unge på de sociale medier, ligner og opfører sig som kendte mennesker? I dette afsnit tager vi disse spørgsmål op. Vi taler b.la. også om den modbevægelse, mange tilslutter sig imod det perfekte ideal. Vi taler om tiden før SoMe og hurtigt internet, billederedigering, hvordan instagram kan være et alternativt modeblad for brune, screenshots fails, og hvordan vi nok er “slaves for the gram”.

Obs: i podcasten nævnes disse tre profiler på instagram som anbefalingsværdige at følge: @ida_kys @lucia_odoom @afskafprivatlivet. Følg også os @ingenkvalervitaler 🙂

Følg os og like:

3: DDD(Dans, Druk og Durum)

I dette tredje afsnit af Ingen Kvaler Vi Taler, tager vi dig, lettere beruset, med i byen gennem vores fortællinger og tanker om nattelivet. Vi taler bl.a. om når vi rammer dansegulvet, hvordan vi scorer i byen, fordele og ulemper ved at gå i byen og om de overnaturlige kræfter alkoholrusen giver.


Ingen Kvaler Vi taler er en humoristisk podcast om to veninders hverdagstanker. Olivia og Theresa griner meget. Enten når de taler i telefon, eller når de går ture i de københavnske gader. Vær med to gange om måneden når de to veninder taler lige ud af posen om bl.a. datingliv (eller mangel på samme), karrierdrømme og folk med dårlige manerer. Der er højt til loftet og højt humør, når der bliver taget hånd om livets kvaler.

 

 

Følg os og like: